KØBENHAVN GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SØN) Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover) 1901
TIL KUNSTNERPARRET MICHAEL OG ANNA ANCHER MED TAK FOR DERES KUNST OG DERES VENSKAB
MICHAEL ANCHER. Tegnet af ANNA ANCHER.
ANNA ANCHER. Tegnet af MICHAEL ANCHER.
MICHAEL ANCHER.
Lykkelig den, der har bygget sit Hus, hvor Solen beskinner et lyngdækket Land, hvor Vejret har uhindret strygende Sus, og Søen slaar Braad mod den aabne Strand.
Lyngduft og Søluft og fri Horisont bag Klitters forruskede Eventyr-Egn — her virker De rigt i den daglige Dont trods hvirvlende Sandknog og Snefog og Regn.
Det Lærred, De maler paa Strand og i Klit, er gnistrende solfyldt ved sommerlig Vind men af et forrygende Stormvejr forbidt, naar Havet har Brus over Revlerne ind.
Vi har Kunstnere nok, som sidder bag Dør og pudser og piller med sirligt Talent, se derfor er Farven saa spegende tør og Liv og Natur saa elendig bevendt.
Men De, som selv er en Frilandsnatur og har paa den sandede Kyst slaaet Rod,